Hvis du går og kunne tænke dig, at arrangere en jagt, så vil vi gerne hjælpe dig igang, jagten kan også komme under jagterne i Midtjydsk Jagtrideklub, hvis du ønsker det.

Hvis du gerne vil holde jagt sammen med Midtjydsk Jagtrideklub, så skal du tage kontakt via administrator@jagtridningjylland.dk, så vi kan få en snak om dit område.

 

Før du kontakter Midtjydsk Jagtrideklub, må du meget gerne have undersøgt lidt, om det er muligt at holde en jagt, du behøver ikke have alle tilladelser, men du skal vide hvem der ejer jorden vi skal ride på osv.

Du skal også gøre op med dig selv, hvad du ønsker af jagten, hvordan skal sværheds graden være, og vil du have et extra felt uden spring.

 

Vi har her sammensat en kort guide til nye jagtlæggere, men hvis du har lyst til en mere dybdegående guide, kan du finde en her:

http://www.jagtridning.dk/

 

Til at starte med, skal du have fundet dig en rute, fra start til slut skal ruten være 15-25 km alt efter terrænet, er det meget kuperet, skal den ikke være for lang.

Du kan måle din rute på www.iform.dk hvis du zoomer helt ind, får du luftfotos frem.

 

Når du har fundet ruten, skal du kigge på hvor der kan ligge spring, en serie med spring er på 3-5 spring, og der skal ca være 30 m mellem hvert spring, derud over skal der være mindst 100 m til at sætte igang og 100 m til at få stoppet igen, der må gerne være mere!

 

Når du kigger efter steder at sætte spring, skal du kigge efter nogle udfordringer, det er fint med et par serier som bare er ligeud, men for at din jagt bliver husket, skal du have noget specielt, det kan være dybe landinger, eller andre spring op og ned af bakke, serie hen af en snoet vej, vandspring eller hvad du finder, som du syntes kan være spændende og sjovt.

Du skal kunne sætte mindst 20 spring, og springene må gerne variere i udseende.

 

Har du en sø/å vi skal over/igennem, er det vigtigt at du tjekker bunden, bunden må ikke være så hestene synker for dybt i, hvis vi skal igennem, og hvis vi skal over, skal bunden være fast både ved afsæt og i landing.

 

Hvis der er nogle store marker eller græsarealer, som vi må ride på, kan du overveje at sætte en bred front ind, det er udfordrende for rytterne, og flot for puplikum.

 

Når hele ruten er lagt, er det bare at få redet den igennem, så du kan den på dagen, få evt andre ryttere med ud, så i er flere som kan ruten, i tilfælde af sygdom. Her hjælper Midtjydsk Jagtrideklub også gerne.

 

Det er jagtlæggeren der står for at finde master til evt. felt uden spring og en stedkendt, til at vise puplikum rundt.

 

Hvis jagten bliver holdt som en jagt under Midtjydsk Jagtrideklub, vil deltagergebyret blive delt mellem jagtlægger og Midtjydsk Jagtrideklub efter arbejdsfordeling.

 

Det vil sige, at hvis man selv finder ruten, søger tilladelser og sætter spring op, går hele deltager gebyret til jagtlæggeren, Midtjydsk Jagtrideklub kommer selvfølgelig stadig med ud og hjælper med at ride ruten igennem, og der kan trækkes alt den erfaring, som man har brug for.

Her står jagtlægger også for evt. udgifter, også vand/øl i pausen.

 

Hvis arbejdet bliver lige fordelt, så jagtlægger lægger ruten, søger tilladelser(her kan Midtjydsk Jagtrideklub også sagtens hjælpe), og finder lidt til at hjælpe med at bygge jagten, men også vil have Midtjydsk Jagtrideklub med ud og bygge jagten, så vil deltager gebyret blive delt lige.

Her vil evt. udgifter blive delt.

 

Hvis Midtjydsk Jagtrideklub selv skal ud og lægge ruten og bygge springene, går deltager gebyret til Midtjydsk Jagtrideklub.

 

Hvis jagten bliver holdt som en selvstændig jagt, hvor Midtjydsk jagtrideklub er inviteret, så vil vi stadig have deltager rabat til vores medlemmer.

Her hjælper vi også gerne.

 

Midtjydsk Jagtrideklub © 2011 • Privacy Policy • Terms of Use